Passion orkidéer

Jeg må sige, at jo ældre jeg bliver, jo bedre bliver jeg til at holde blomster. Jeg har altid været god til grønne planter, men efter at jeg blev 29år gik det endelig op for mig hvordan jeg skulle holde liv i planter med blomster! For en glæde!!! Se bare på disse orkidéer som jeg har adopteret fra arbejdet. De skulle simpelthen smides ud……Men nejnej, jeg går jo meget ind for genbrug, så jeg tog alle 13 med hjem.

Jeg har lært at med orkidéer skal man have tålmodighed, fordi når de er afblomstret, står de i mange måneder og ser helt triste ud. Men de kræver bare lidt vand, et ikke altfor varmt sted at stå og nogle opmuntrende ord i ny og ne. 

Men, pludselig kommer de igen og viser med sin pragt sin taknemlighed. Se på disse smukke piger!!

 

 

Denne her har 37 blomster!!! Jeg er selv imponeret hvad resultatet af lidt vand og kærlighed bliver til….. Nyd dem.

Gammel kat kan også lære…

Det ser ud til at vores lille….

   ……Wilson, har har lært ham gamle Frk. Kanin at fange fugle! Eller er han bare været heldig??

“Ok……now what?????”

Om dovne sensommer dage og at tude mens man læser….

 

Det er ikke for varmt, ukrudtet har ikke rigtig fået lov at gro til, så det er ikke nødvendig at ligge på knæ med arbejdshandsker og ømme knæer…

…så, hvorfor ikke følge Playboy’s råd og slappe af?

 

Han har ret, dette er mit yndlings opholdssted her om sommeren, lige til at dovent drømme sig væk i en god bog og en kop kaffe.

 

På emnet bøger….vi læser meget her i huset, og derfor vil jeg ikke anbefaleLiza Marklund’s  ”Asyl”  ( på svenska “Gömda”), trods den sidste storm omkring hendes forfatter person, svensk som jeg er, var jeg jo blevet nysgerrig på hendes bøger og fik så låne den på svensk af søster Julia. Jeg siger bare; hvis hun skriver alle sine bøger på den samme måde, med det samme sprog….vil jeg aldrig være fan!!  I denne bog kan hun ikke beslutte sig til om kalder sin datter ved navn ( Emma), eller ungen, eller datteren, eller tøsen, eller pigen…………alt på den samme eller de to samme sider!! Sorry, it stinks! Lidt mere tanke bag sprogbruget tak….! Det kan godt være at bogen i sin helhed er god, men har jeg først fundet et eller andet at irritere mig over slipper jeg det ikke.

Derimod har jeg to bøger jeg med varmt hjerte og en pakke Kleenex kan anbefale … Audrey Niffenegger’s “The Time Traveler’s Wife”, hvis du har set filmen  “The Curious Case of Benjamin Button” og kunde lide den, så minder denne bog lidt om den. Et par der møder hindanden på forskellige tidspunkter og aldre  i deres liv( fordi Han ufrivillig bliver kastet rundt i fortid og fremtid) og alligevel hører de sammen synes skæbnen. Suk…! (hvor lagde jeg Kleennexen hen?)

Den anden jeg lige er færdig med at læse : Gareth Stein’s”  The Art of Racing in The Rain” , hvor vi møder hunden/ fortelleren Enzo, som elsker sit menneske Danny og racerbiler og løb. Man følger hans liv – som er for en hund, et godt liv, det kunne sagtens være verre- fra han er en hvalp, med på ture, i parken, i hverdagen hvor Danny kommer sent hjem og de spiser mens de kigger på racerløb optaget på video osv osv. Man følger ham igennem en hunds korte liv, med de glæder og sorger der følger med, men man ser det hele med en hunds øjne og jeg tog mig selv i flere gange at tænke “nåja….han er jo hund…” Ganske enkelt en varm dejlig, hjerteknugende bog, hvor Enzo’s mantra “Your car goes where Your eyes go” sidder fast i mit minne.  Begge disse to bøger, kun disse to bøger, har fået mig til at tude og græde til sidste side. Det er altså ikke nemt at læse og hulkende græde samtidig, bogstaverne flyder ligsom sammen, man får vand i ørerne(hvis man læser liggende, som jeg gør) og pludselig er siderne klistret sammen af snot og tårer. De er sådan nogle bøger man både glæder sig til at læse færdig og så, alligevel ikke for; hvad skal man så? 

Jeg tog mig selv også i at da jeg havde læst den sidste af de to bøger, kigge hen på min egen lille Enzo(Playboy) og tænke”…….hvad hvis….”……men jeg tror det ikke.

Beton i haven.

Efter lidt surfing på nettet fandt jeg en opskrift på hvordan man kan støbe forskellige store og små blade i sand og beton. En billig, næsten gratis fornøjelse en solskins eftermiddag om sommeren.

Du skal bruge:

Sand, til at bygge   op bladene lidt hvis de skal bruges som fuglebad, eller bliver de ganske flade, ligesom fade…hihi

Gummihandsker, beton etser huden

Bøtter  og spande til at blande i

Plastiksække til at dække af arbejdsområdet og bladene når ligger til at tørre

Blade, rabarber, ahorn osv..alle typer går, alle størrelser

Saftevand, is og småkager….hvis det er varmt, betonen er tung at blande med kun hænderne, derfor er småkager måske  også  nødvendig

Beton, kan købes ved trælasten f.eks. Sørg for finbeton, hvor der er sand blandet i.En lille sæk på 25kg bliver ikke så meget når det er blandet sammen,  og det skal bruges indenfor en time.

Læg bladet  med opsiden ned  og begynd at  komme betonen på.  Betonen bør være mindst et par cm tyk også ud i kanterne, ellers knækker den altfor nemt.  Sørg  for at få så meget at luften ud af betonen mens man arbejder,ved  at forsigtig klappe bladene imens man bygger dem op. Ellers gør boblerne bare at det ser  lidt  mere  hjemmelavet ud, og det gør da ikke noget.

Nogen synes at det er nemmere at pille det grønne blad væk hvis du smører oversiden med lidt madolie først. Min erfaring er, at det du ikke kan få væk, visner og forsvinner af sig selv med tiden. Men lad dem ikke tørre for hurtig, så sprækker de nemt. Dæk til med plastiksække og lad dem stå et par døgn.

 

 

Der blev visst også en lille klat til mine PET flasker der nu står som et par lidt rustikke lysestager til kronelys. Der er så mange forskellige ting man lave i beton, det er billigt og sjovt, så jeg håber dette indlæg inspirerer, måske til næste sommer blad høst. God fornøjelse;)

Der blev visst også en lille klat til mine PET flasker, som nu står som lidt rustikke lysestager til krone lys.

Playboy’s bedste ven…

…..hedder Basse og er en lab/golden blandning på lidt over to år. Han er verdens (efter Playboy) bedste hund! Med et blidt sind, en blød mund-når han henter- er han en rigtig fornøjelse at være sammen med.  Dejlig er også at se hvor meget glæde to hunde kan have af hinanden. Selv om nogle af billederne kan se noget aggressive ud er det bare lej og skuespil..

Vi havde muligheden for at passe ham i en uge, imens hans ejere var på ferie, og når ejerne kom og hentet ham var jeg forberedt på at lyve gennem tænderne….”Basse…? Nej ham har vi ikke set, skulle han være her???” Men, jeg visste jo også at  han havde to små dejlige piger der hjemme der elsker sin hund og savner ham enormt når de ikke er sammen. Så det var med et tungt hjerte, vi stod tilbage vores stue med kun vores egen bandit…men  heldigvis bor familien ikke langt herfra, til en kop kaffe og og lidt kvalitetstid for vores firbenede venner.

mandag……igen…

Weekenden startet fantastisk godt med dejlig vejr og bryllup om lørdagen, min veninde Heidi. Hun syntes ihvert fald at det var varmt nok, med hendes smukke kjole og fantastiske håropsætning. Farverne gik i lilla, hun var smuk som dagen var lang…

 Efter at have fulgt hende hele dagen med kamerat kollapset jeg stort set hele søndagen på sofaen. Jeg kan selv huske fra mit eget bryllup, at man kører en tid på en fantastisk naturlig “høj”.

Idag er det jo mandag igen, og pligterne kalder. Imens Playboy nyder en blok is i varmen…..

 

….så høster jeg de første minibuketter med lavendel fra haven.

Her får de hænge, under loftet et par dage, inden de bliver pakket i linned poser og lagt i skabene. Jeg har i haven de dejligste urter og at lave små lavendelkager med chokolade, eller en kartoffelsalat fyldt med mine egne urter er en tilfredsstillende følelse. Måske skulle jeg også prøve at lave lidt urtesalt?

Ahh, at være en isbjørn idag…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er varmt……nejnej, jeg klager ikke…konstaterer bare at det er varmt.

Men er der bare mig der synes kølig blå ser ekstra indbydende ud i varmen?

De is blå PET flasker med kildevand, eller den syge blå farve på slushicen ser bare mere indbydende ud når det er varmt.  At jeg så også midtsommers altid får julefnat hjælper ikke. Jeg begynder altid midt om sommeren at længes efter de mørke aftener, duften af jord og brune blade i gaderne,løftet om sne.  De der klare aftener, hvor kulden bidder ømt i kinden og man længes efter en kop varm kakao i tusmørket, hvor man kigger sine lister igennem, med alt man skal nå til julen.

Nå, men imens isbjørnene må vente nogle måneder til deres juledisplay er klar til brug, har jeg noget ukrudt der skal fjernes….ude i varmen….

Lyset fanget i et øjeblik…

Min mand og jeg sad i stuen og pludselig ser vi denne, skal vi sige genspejling, på væggen. Jeg har nogle krystallprismer der hænger i vinterhaven, og den ene havde lige fanget en stråle sol og siden jeg havde en bukette blomster der stod i dens vej, er det skyggen af blomsterne man kan se…i regnbuens alle farver. Det var faktisk det sidste lys for dagen, jeg nåede at tage tre billeder, så var det væk.

Snoller fra min barndom…

Ja. det var jo den gang man fik en pose snoller om lørdagen og så var det det…

Hvor man enten gik sammen med mor og søskene om formiddagen og fik lov til at selv pege ud-til den stakkels dame de stod på den anden side af disken-hvad man gerne ville have…..” en af dem der og to af dem der og… hm…hvor meget har jeg for nu?..”

Den største lykke var jo selvfølgelig hvor mor overrasket en med at købe en lille ting, fordi man havde været sød og ikke klaget og plaget imens hun kigget på kilometervis af stof og tekstiler, som man også frygtet man på et eller andet tidspunkt skulle stå model for. Men…jeg skulle bare åbne låget til en Salta Katten eller Tutti Frutti og smage den velkendte sødme og alt var glemt…

Man kan stadig købe disse der hjemme i Sverige.

Brumlebie stoppested.

Jeg har altid været glad for humlebier og har i flere år, når jeg har funnet en stakkel udsultet og udmattet, fodret dem med sukkervand. Nu da vi i vores hus har en udestue og en kæmpe have, nyder vi den rigdom der følger med i form af fugle, sommerfugle og insekter. Så en gang imellom kommer der jo humler ind i udestuen, og efter måske mange timer der ude i vinduerne-mens vi er på arbejde-har de brug for lidt energi….så jeg setter dem over på et lille låg fyldt med honning eller sukkervand, kommer et lille glas over og så snart de sætter sig for at spise kommer jeg dem ud i det fri sådan at de kan flyve afsted når de mætte. Men jeg skal sige at de er altså lidt smarte, fordi når de henter sine venner og jeg har hele dagen idag har haft en seks, syv humler til enhver tid siddende på kanten af det lille blå låg med sukkervand (som jeg har fyldt op flere gange).
Kreativ som jeg er, er jeg nu igang med at lave et lille hus til dem, hvor jeg kan have sukkervand stående så ikke den bliver fyldt med regnvand eller sejler afsted med vinden. Måske skulle jeg også se om jeg kan designe en lille vinterhytte til dem så de kommer de tilbage næste år.